Egedal for alle var en succes – vi gentager succesen søndag 18. september 2016
Som de fleste af jer ved, var Egedal Erhvervsforening arrangør af kommunens første kombinerede erhvervs, kultur og livsstilsmesse, Egedal for alle.
På trods af massiv regn fandt 2500 glade borgere lørdag 5. september 2015 vej til Smørum Kultur og Idrætscenter. Her oplevede de trommespil, syrisk folkedans, modeshow med genbrugsmaterialer og kommunens politikere på en anderledes slap line, end man ellers er vant til. Foruden alt det andet, som kommunen, kommunens erhvervsdrivende og kulturelt aktive – kunstnerne og foreningerne – havde valgt at bidrage med.
Vi gentager Egedal for alle søndag 18. september i Smørum Hallerne.
I Egedal Erhvervsforening er vi rigtig glade for succesen. Ligesom vi takker for den fine omtale som de lokale medier valgte at give Egedal for alle.
At få det hele til at lykkes har været en kæmpe opgave. En opgave, som er løst gennem et stærkt hold af menige medlemmer og bestyrelsesmedlemmer. Hermed en stor tak. Både til styregruppen samt de medlemmer, der deltog på messen.
I bestyrelsen er vi enige om, at vi ønsker at gentage succesen. Håber I har lyst til at være med. Sæt gerne et solidt kryds i kalenderen, SØNDAG 18. SEPTEMBER og send os gerne en mail, hvis I vil sikre jer en plads på Egedal for alle, 2016.
Se mere om Egedal for alle her! eller gå direkte til Egedal for alles hjemmeside.